Øen og dens indbyggere. En synergi, der giver anledning til en kultur, der er rig på traditioner, folklore og folkefester, og som er værd at opleve på egen hånd. Historien og årene har defineret øboernes identitet med en hundredårig kulturarv, der er gået i arv fra generation til generation indtil dags dato.
El Hierros kulturarv
Mange traditioner har rødder i øboernes forhold til naturen. Los Carneros de Tigaday (La Frontera) er en tradition, der er erklæret kulturarv, og det er én af de mest særegne på El Hierro under karnevalet. Den afholdes fortsat takket være Benito Padrón, som er en indbygger, der efter borgerkrigen førte den videre til de unge. Disse går igennem byen iklædt fåreskind og forskrækker folk og maler dem med skosværte.
El Hierro er karakteriseret ved kontraster, det være sig både på landskabsmæssigt såvel som kulturelt niveau. Inden for det samme territorium kan du fornemme en fred og ro, der afbrydes af festivitas og traditioner som f.eks. Bajada de la Virgen de los Reyes, som er den vigtigste på øen. Det er en fest, der afholdes hvert 4. år siden 1741, foranlediget af en omfattende tørke, hvor man flyttede øens skytshelgen fra helligdommen i La Dehesa til Valverde. Derudover afholder andre lokaliteter som f.eks. El Pinar, Valverde eller La Restinga nogle af sommerens folke- og byfester.
Kunsthåndværk på El Hierro
Et andet aspekt, der definerer øen, er dens kunsthåndværk, særligt i området El Pinar og Sabinosa. En kunst, men også et behov for indbyggerne på El Hierro.
Det at bo på en ø gjorde, at de selv udviklede og skabte redskaber til husholdningsbrug. Værktøjer til hverdagens aktiviteter, der er fremstillet af træ, keramik, kurveflet eller materialer afledt af naturen. De begyndte også at arbejde med typiske instrumenter eller dragter, som anvendes i forbindelse med øens folkefester og traditioner. Nøjsomme og manuelle erhverv, der stadig er aktive, lige fra vævning med dens hyrdeoprindelse, keramik, tømrerarbejde eller kurveflet.
Takket være traditionerne, som stadig bibeholdes på øen, kan mange kunsthåndværkere fortsætte med at arbejde, så denne autenticitet ikke går tabt.
Øens sportsgrene
Udover de sportsgrene, som du kan dyrke i naturen på øen, er det også værd at nævne de sportsgrene, der er hjemmehørende i den kanariske øgruppe.
Kanarisk brydning er en sportsgren, der nedstammer fra det oprindelige folk. Den går kort sagt ud på at sætte modparten i ubalance ved hjælp af nærkontakt krop mod krop.
I de mere landlige omgivelser dyrker hyrderne det såkaldte salto del pastor, som er en praksis, der er tilpasset fra de første øboere, hvor man bevæger sig hen over jorden og niveauforskelle ved høj hastighed med et langt spyd.
Fortiden på El Hierro er mere levende end aldrig før – du skal blot besøge øen for at opleve den.
